Plantning

Placering
Rosernes foretrukne vokseplads er, hvor der er fuld sol, men der findes sorter som kan tåle at blive planet i både halv,- og helskygge.  Du kan læse mere om de enkelte sorter på Plantetorvet.dk

Jorden

Roser foretrækker en lidt leret eller normal dansk havejord, med en pH-værdi mellem 5 og 7. Har du en almindelig havemuld, kan du ved plantningen af roser tilføre lergranulat op til. 80 kg. pr. kvm. – afhængig af jordtype. Lergranulat kan bestilles på Plantetorvet.dk – Du kan også vælge at skifte jorden ud med nyt rosenjord, vi anbefaler Champost rosenjord m. ler , - kan bestilles på Plantetorvet.dk

Roser  kan lide af jordtræthed, dvs. at de ikke bryder sig om at blive plantet steder hvor der tidligere har været plantet roser, uden at man udskifter jorden. Skal jorden udskiftes anbefaler vi igen Champost rosenjord m. ler , - kan bestilles på Plantetorvet.dk

Plantning

Selve planten skal plantes dybt, okulationsstedet skal være 5-10 cm. under overfladen. Har der stået roser på stedet før, skal jorden udskiftes i to spadestiks dybde. Bunden af hullet løsnes med en greb. Hvis du planter roser i en stiv lerjord, bør du iblande grus. Rødderne skal være jævnt fordelt i hullet og må ikke bøje op eller dreje rundt. Det er altid en fordel at forbedre den eksisterede jord, enten med lergranulat eller med rosenjord (se ovenstående)
Planter du barrods roser, skal du sikre dig, at de ikke tørrer ud. Du kan opbevare dem i en spand med vand, eller som minimum overdækket, så udtørring forhindres, mens plantehullet graves. Rosenbedet skal normalt ikke kalkes.

Planteafstand:
Bunddækkende roser 30-50 cm.
Storblomstrende roser 40-50 cm.
Buketroser 40-50 cm.
Buskroser 50-100 cm.

Se de forskellige sorter her:

Plantning af ROSER is a post from: Alt om Roser

Hvad er en klatrerose?
Kært barn har mange navne og klarteroser kaldes ofte for slyngroser. Der menes det samme, blot kan roser ikke slynge sig, men holde sig fast med deres torne. De har altså brug for noget at holde sig fast til eller blive holdt fast til. Enkelte steder støder man på benævnelsen espalierroser, hvilket er et udtryk for en metode at anvende roser på i en mere bred forstand. Til et espalier kan andre typer af roser end klatreroser også være velegnede.
Klatreroser blomstrer oftest på sideskuddene, hvor de fleste andre typer roser blomstrer i enden af hvert skud. Det er netop denne evne, der gør klatreroserne ganske unikke.

Klatrerosers hårdførhed.
De fleste rosenejere ved, at beskæring er nødvendig, for at få et pænt resultat af sine roser. I princippet bør klatreroser slet ikke beskæres, da det jo er det overdådige i de lange skud med mange sideskud, som er idéen med klatreroser. Det er derfor meget uheldigt at plante klatreroser, som fryser tilbage om vinteren og derfor skal beskæres for at blive pæne. På den måde opnår man aldrig at se vældet af dejligt blomstrende roser.
Afhængigt af geografi, skal man derfor være opmærksom på hårdførheden af de klatreroser, som man planter.

Plantningen af klatreroser.
Roser kan trives i de fleste haveejers havejord. De foretrækker lerede jorde, da de er gode til at holde på fugtighed og indeholder mange næringsstoffer. Meget sandede jorde kan være vanskelige at få roser til at vokse godt i, da de ofte tørre ud og har svært ved at holde på næringsstoffer. Alle roser foretrækker et solrigt og åbent voksested, men lettere skygge er også velegnet.
Roser kan købes i potter, hvilket gør det muligt at plante det meste af året, bare jorden ikke er frossen. Plantehullet skal være så dybt, at rosens podested minimum er 5-10 cm under jordoverfladen. Podestedet kan ses, som det punkt på rosens rod, hvor grenene udgår fra. Vær opmærksom på at jorden trykkes godt til omkring rodklumpen.

Tips:

1. • Placerer man sine slyngroser op ad husvæggen, er det en god idé at plante selve rosens rod udenfor tagudhænget og derefter trække grenene ind til husmuren. På den måde risikerer man ikke unødig udtørring pga. manglende vand.
   • ønsker man at plante slyngroser op i gamle træer, skal man forsigtigt finde et sted ved træets fod, hvor det er muligt at grave et plantehul uden af hugge store rødder over. Vælg træer med dybtgående rødder frem for træer med højtliggende rødder. (eg og bøg har dybtgående rødder, mens birk og gran har højtliggende rødder)
   • Opbindingen kan løses ved at trække en kraftig ståltråd på tværs med ca. 50 cm mellemrum på langs. Ved monteringen kan der sættes afstandsklodser ind til væggen eller plankeværket. Enkelte af rosens grene vil så kunne vokse mellem væg og opbinding. De tværgående opbindingstråde kan anvendes til løbende at binde rosens kraftige grene ind til.

Roser bestilles på Plantetorvet.dk

Plantning af klatreroser is a post from: Alt om Roser

Hvordan laver man en stammerose?
Produktionen af stammeroser er både langsommelig og besværlig. Stammeroser består nemlig af hele tre planter. Roden eller grundstammen er en type rose, som plantes første år. Samme år podes selve stammerosens stamme. år to skæres den oprindelige top fra rosens rod af og den podede stamme trækkes op og bindes til en støttestok for at lave den helt lige. Eventuelle sidegrene skæres væk og i august måned år to, podes så den type rose, som man ønsker på toppen af rosens stamme. år tre fremkommer så den podede rose og er klar til salg fra august måned. Det tager altså 3½ år at producere en stammerose.

Hvorfor er det vigtigt at vide, hvordan en stammerose er produceret?
Det er vigtigt at have en forståelse for, hvilke dele en stammerose består af, i forhold til dens måde at blive beskåret og overvintret på. Det går jo ikke, at man klipper toppen af rosen af, fordi man ønsker at den blomstrer i en lavere højde – så har man jo netop fjernet den rose, man har købt. Det er også vigtigt at have en fornemmelse af, at eventuelle sideskud fra stammen både skal og må klippes helt ind, da det jo ikke er denne rose, man ønsker at se.

Selve plantningen.
Stammeroser plantes som almindelige roser. Grav et plantehul, der er så dybt, at det første podested, hvor stammen er podet på, kan placeres, så der er 5-10 cm op til jordens overflade. Det er vigtigt at plante en stok sammen med stammerosen. Stammerosen har nemlig en meget kraftig top, som dens egen stamme de første mange år vi have svært ved at kunne holde selv. Det er oftest nemmest at banke stokken i plantehullet før rosen plantes. Efter plantningen bindes rosens stamme fast til stokken evt. med bast. Stokken skæres af ca. 10 cm over selve toppens podested på stammen.
Når stammeroser plantes i en krukke gælder det om at vælge en krukke, som er tilpas høj, så podestedet kan plantes dybt nok. Vælg også en krukke af et materiale, som er tungt således krukken ikke vælter, hvis det blæser. Plant stammerosen i rosenjord.

Den følgende pasning.
Der gælder samme regler for stammeroser, som for andre roser i havens bede. Står rosen i en jord, som er rimelig vand- og næringsholdig, er pasningen meget minimal. Er jorden mere sandet, vil de være nødvendigt at vande og gøde flere gange hvert år. Stammeroser i krukker skal løbende vandes og gødes. Husk af fjerne eventuelle rodskud eller sideskud fra rosens stamme, da de ikke må tage over for selve rosens vækst.
Gød med mineralske gødninger (NPK) eller animalske gødninger (Animix eller Binadan) tre gange hver år. Første gang i begyndelsen af april og sidste gang først i august måned.

Overvintringen af stammeroser.
Det er absolut den største udfordring at kunne overvintre sine stammeroser. årsagen er jo, at det højt placerede podested lige under kronen er udsat for udtørrende vinde om vinteren. Det kan afhjælpes på flere forskellige måder.

1. Den sikreste måde er at kroge rosen ned. Fjern jorden på den ene side af rosens rod. Bind stokken fra rosens stamme og læg rosen ned langs jorden. Dæk både stammen og rosens top med jord. Omkring slutningen af april måned graves rosen fri, rejses op igen, og bindes til stokken. Toppen beskæres, og rosen er nu klar til en ny sæson. Det er bedst at lægge rosen ned til samme side hvert år.
2. En anden metode er, at binde halm eller granris omkring rosens top og især omkring rosens podested. Det er vigtigt ikke at anvende plastmaterialer, da de ikke lader rosen ånde gennem vinteren. Derved kan der dannes kraftige angreb af svampe, som skader rosens grene. Rosen pakkes ud, når foråret kalder, hvilket oftest vil være i slutningen af april måned.
3. Stammeroser, som er plantet i krukker, skal flyttes til et sted omkring huset, hvor den kan stå i læ for udtørrende vinde og under et udhæng, så jordklumpen ikke er meget våd. Placerer man sin stammerose i et drivhus, skal man være opmærksom på, at den til foråret vil bryde tidligere end, hvis den står i haven. Det kan derfor være risikabelt at flytte rosen ud, når der stadig i det tidlige forår kan komme frost om natten. Rosen kan godt stå mørkt i et udhus til omkring 1. marts, men bør så stilles i naturligt lys og temperatur, for ikke at bryde for tidligt.

Beskæringen af stammeroser.
Som nævnt tidligere, er det ikke muligt at ændre på den højde, hvorpå rosens grene starter. Beskæringen skal derfor kun foregå i rosens top eller krone. Beskær grenene så der er ca. 1/3 tilbage af grenenes længde. Døde grene klippes helt tilbage til basis af kronen. Beskæringen foretages først, når rosen er pakket ud efter sin vinterdækning.

Roser bestilles på Plantetorvet.dk

Stammeroser, beskæring og overvintring is a post from: Alt om Roser